Sidste nyt

Viljen gav sejr
Herre S3 - 05/09

14 min. 0-1 B1909, 20 min. 1-1 Mikkel, 85 min. 2-1 ...


Traktorer og dieselos.
Webmaster - 04/09

Lørdag var der stort traktortræk i Rynkeby. Der var ...


KR70 - B1909 (Lørdag kl. 15)
Herre S3 - 04/09

Lørdag tager KR70 imod B1909 på hjemmebane. Det flotte spil ...


KR70 skal til Thurø
Herre S1 - 03/09

Serie 1: Thurø - KR70 (søndag kl. 11.00)

Når ...


KR70 nedtur
Herre S1 - 30/08

Serie 1: KR70 - Ringe 0-2 (0-2)

17. min. 0-1 Nicolai Franch ...




Webmaster - Mit Rynkeby 4. Del

Webmaster - Kontakt - Sådan skriver du på siden - KR70 mail

Mit Rynkeby 4. Del

"Mit Rynkeby", fjerde del af Kaj Pedersen.

Nr.26 Jordemoder Marie Kirstine Hansen og hendes mand Theodor og datteren Sonja, som siden tog navnet Filling. Sonja boede i København. Fru Hansen havde en stor pondus i byen eftersom hun var jordemoder, men hendes mand blev holdt i stramme tøjler, men flink var han med dyrene og marken.
Jeg har utroligt mange barneminder ovre fra Theodor, hans grise, heste, han havde 2, den ene hed Sorte, og jeg glemmer aldrig, da den havde blevet så gammel, at den skulle til slagteriet. Sorte vidste hvad det gælde, han ville ikke op i transportvognen, jeg tror de holdt på i flere timer inden det lykkedes. Inde i deres indergård havde de vindruer, men dem fik vi ikke tage for fru Hansen, hun var striks! Jeg tror også, at de var nogle, sammen med Johannes vognmand, som fik fjernsyn, og hver lørdag når der var tipsfodbold fra England, så fik vi komme ind i deres stue og se det.
Men fru Hansen havde sat farvet cellofanpapir foran fjernsynskærmen, for alt det flimmer kunne skade øjnene!
Så det var begrænset hvor meget fodbold vi kunne se! Og så havde de en meget fin æbleplantage oppe bagved, og ifølge Helge findes plantagen stadigvæk, men desværre helt tilgroet, og æblerne er der ingen som bryder sig om!
Og så havde de et lysthus, der fik vi sidde og drikke kaffe, eller hvad det nu var, efter Sct.Hansbålet, for det var altid på deres mark heksen blev brændt! Jordemoderen hjalp barn til verden, og hun brændte heksene!


På billedet er det Hans, en af vognmand Johannes (min farbror) trillinger, og så Fru Hansen, jordemoder Fru Hansen kan lige skimtes inde bag ved alt det grønne. Det er vognmandens hus det hvide til venstre, og så til højre, vi kan ikke se det, boede Slagter Valborg Rasmussen, og så boede vi lige overfor.
 
 
Nr.27 Det var Familien Bjørn som begyndte med manufakturforretning. Jeg er lidt for ung til at huske dem, min tid begynder med Hr. og Fru Christiansen, og jeg tror ikke han gav en pibe og tobak til konfirmanderne!
I den ene ende var det for damer, og i den anden for herrerne. Jeg husker også, at de på et tidspunkt, husker ikke hvornår, at de købte eller lejede den nye Geldsted Biograf, og jeg må idag sige, at det var en mærkelig disposition, men de har vel haft grund til det.De kørte ihvertfald frem og tilbage hverdag fra Rynkeby til Geldsted, og jeg har været med dernede mange gange. Efter Christiansen var det Frans og hans kone som drev manufakturforretningen videre.
Christiansen solgte og rev billetter, og fru Christiansen solgte slik. Det var en meget fin og smuk biograf dengang, ellers var det jo Langeskov biograf vi unge besøgte, også en ret ny dengang, og så satte vi cyklerne indefor hos cykelhandleren midt imod biografen! For tænk sig, om cyklen skulle blive stjålet, i Langeskov i halvtredserne!
 
Nr.28 Rynkeby vognmandsforretning, min farbror Johannes og fætter Helge Pedersen


 
Rynkeby vognmandsforretning, mit andet barndomshjem hos farbror Johannes, hans hustru Astrid,
som desværre var syg i en forfærdelig gigt, deres ældste søn Helge, og trillingerne, Gerda, Elmo
og Hans, som desværre også var syg, og Hans gik bort alt for tidligt. Men det var mit andet barndomshjem, her var jeg altid velkommen, utallige turer har jeg kørt med Helge. Elmo arbejdede på Marslev mejeri på deres nye tørmælksafdeling, Gerda flyttede til Roskilde, blev gift med Harald, som arbejde på Tuborg/Carlsberg, og Hans, han kunne ikke så meget, så det var Helge som mere og mere overtog vognmandsforretningen.
Og det var hårdt arbejde, to mælketure alle ugens 7 dage, der var ikke noget som hed tanke på gårdene, det kom først senere, hvor gårdmanden kunne opbevare mælken i til mandagen. En tur startede kl. 6, hjem og spiste frokost, og startede næste, og var færdig kl.10, og så kunne det egentlige vognmandsarbejde begynde. Mursten fra Stenstrup teglværk, en tang med,jeg tror det var 8 sten i hver tang, læsse hele bilen, og skulle så læsse af alt igen der hvor de skulle anvendes.
Grus, mørtel, sten, og om efteråret sukkerroer til Odense, sukkeraffaldet, det var varmt, tilbage til gårdene, som brugte det til dyrefoder.
Vi havde ikke noget fjernsyn i halvtredserne, men det havde vognmanden, og for det meste var jeg derovre (næsten altid).....Men der var ikke så mange programmer, der var Danmark I. Så var det.
 
Helge og hans desværre , nu afdøde, kone Else, havde to børn, Jørgen, den ældste, og Brita, som bor i Langeskov, og som jeg har meget kontakt med.
 
Nr.29 Det er muligt snedker Jensen var bedemand, det må så være inden vores tid, for jeg kan ikke huske det, måske godt det samme, men møbelforretning, legetøj, snedkerværksted, systue, og så snedkersvenden Rudolf, som vi nok tror var brødre,altså Rudolf og Carl Jensen som boede mellem Jensens og Engedahl, vaskeriet. Jensens havde 3 børn, Ulla, som jeg tror blev tjenestepige i huset hos Valborg slagter, Jutta, som jeg tror blev læge, og så Birger,som jeg gik i klasse med, og altid sad ved siden af. Langs med værkstedet, ud mod gaden, var der en høj hæk, og indenfor var den en rigtig god græsplæne, hvor vi spillede meget fodbold, jeg husker vi skulle være landshold, jeg var altid Uruguya, Flemming Vennekilde var Brasilien, hvad Birger var kan jeg ikke huske, men når vi skulle være klubhold, var jeg Manchester United, Flemming altid Wolverhampton, og det er han stadigvæk! Det var mest vi tre, men sommetider var vi flere. Jeg tror Jørgen "hattemager" og Steen Olsen nede fra Tvinde var med også.
Jeg kan også huske engang da Birger og jeg skulle lave flitsbuer, og Birgers kniv "slank" op i øjet på ham.
Der skete heldigvis ikke andet, end at han fik gå med klap for øjet et stykke tid medens det lægte,
men ubehageligt var det lige da det skete.
 
Nr.30 Sadelmager Rasmus Madsen, og sønnen Johannes og hans kone Elna var også værter i forsamlingshuset
Der er ikke så meget at sige om det, uden at jeg husker de havde en søn, Orla, som boede i et hus ved siden af Helge og Else. Og jeg ved fra kirkebøgerne at Rasmus havde flere døtre også, og det var vist ikke altid lige godt!
 
Nr.31 Snedkerværkstedet, det har jeg fortalt om, med fodbolds græsplænen.....

 

5, del Onsdag d. 26-5


© 2008-2010 Boldklubben KR70 - Udvikling og hosting af prinkk